Stillads
Her kommer en quickie, yes, en af de hurtige. Vi mangler et stillads; vi har noget arbejde på huset der skal laves, og det er højere oppe end man lige kan nå fra Ikea-skamlen! "Tilfældigvis" var vi på familie-udflugt i Bauhaus for et par uger siden, og spottede et stillads de havde været så venlige at sætte op i forhallen - det var højt, og det så til en forveksling ret stabilt ud. Det var sådan et snedigt et af slagsen, som man kunne købe i flere dele. Man starter med grundstativet og kan så tilkøbe tilbygninger så man kommer op i højden. Lækkert. Brugbart. Og dyrt? Jeg har længe holdt øje med det på nettet og en sjælden gang i mellem falder det små 500,- i pris. ..og der findes tilbygninger: Der begynder at tegne sig et mønster. 3.599,- pr tilbygning. Grundstilladset inklusive 1 tilbygning står altså samlet til 7.198,- af de stærke. Det giver 5 meters arbejdshøjde. Det dækker i hvert fald vores 1 plans hus. Vil man op i 7 meters arbejdshøjde lægger man bare 3.599,- mere på